This site requires JavaScript to be enabled
Seges Software
180 visninger

 

BEHOLDNINGSPRISER 30.09.18

Ø90-Beholdningsbillederne bliver ajourført med priser til versionen pr. 30.09 2018 tirsdag den 2. oktober 2018 mellem kl. ca. 14.00 og 16.00.

 

Beholdningspriser bliver normalt ajourført på landsniveau med fire versioner pr. år (version: dg.md.år = 31.03.xx, 30.06.xx, 30.09.xx og 31.12.xx). Ajour­føringerne gennemføres i starten af april, juli, oktober og januar.

 

Bilaget Beholdningspriser september 2018 indeholder de beholdningssprisgrupper, der opdateres med landspriser i Ø90-Beholdningsbillederne til beregning af status.

 

Mens vi retter på landsniveau (kl. 14.00-16.00) anbefales det:

- Ikke at taste beholdningsmængde, og beregne beholdningsværdi for regnskaber med status pr. 30. september 2018.

- Ikke at rette i beholdningspriser eller -sammenhænge på kreds- eller ejendomsniveau

(Prisgrupper / Kontering og prisgrupper).

 

Hvis I allerede har indtastet beholdningsmængde og beregnet beholdningsværdi pr. 30. september 2018, er der beregnet med de "gamle" priser. I beholdningsbillederne skal I huske at genberegne – ved at vælge "fortryd beregning" og derefter beregne – for at få rettet til de nye priser.

 

Skattemæssig værdiansættelse

De skattemæssige priser på prisgrupperne med egen avl til salg og egen avl til foder (ekskl. eget grovfoder) værdiansættes til 85 % af den driftsmæssige dagsværdi på statustidspunktet. Bemærk at den driftsmæssige dagsværdi på statustidspunktet ikke er forhåndsgodkendt af SKAT. Derfor er den skattemæssige værdiansættelse af beholdninger på landsniveau kun et forslag.

 

Der er på landsniveau ingen skattemæssig værdiansættelse af indkøbte beholdninger. Værdiansættelsen på de indkøbte beholdninger skal på ejendomsniveau fastsættes ud fra de faktiske indkøbspriser.

 

Driftsmæssig værdiansættelse

De driftsmæssige priser på prisgrupperne med egen avl til salg og egen avl til foder (ekskl. eget grovfoder) værdiansættes til den laveste værdi af dagsværdi på høsttidspunktet eller dagsværdi på statustidspunktet.

 

De driftsmæssige priser på prisgrupperne med eget fremstillet grovfoder værdiansættes udfra en beregnet kostpris i høst.

 

Der er på landsniveau ingen driftsmæssig værdiansættelse af indkøbte beholdninger. Værdiansættelsen på de indkøbte beholdninger skal på ejendomsniveau fastsættes ud fra de faktiske indkøbspriser.

 

Der opdateres ikke priser til økologi i Ø90.

 

Aktuelt fra tidligere udsendt nyhedsbrev januar 2018

I Kontering og prisgrupper ændres 317x 9x til grovfoder salg med formel 111 aktiv fra og med versionen 31-12-2017. Samtidigt opdateres landsprisen og værdiændringskonstanten på de tilhørende prisgrupper fremover med 0. Konteringssammenhængen med formel 113 er foreløbigt gjort passiv på landsniveau på disse konti, men konteringssammenhængene med formel 113 slettes her senere helt.

 

Beholdningsprisen på foderroer har tidligere været lig majsensilageprisen på landsniveau. Foderroer har fra og med versionen 31-12-2017 fået sin egen prisfastsættelse. Derfor er værdiændringskonstanten til ultimo september regnskaberne +28 på landsniveau. Men det er kun rigtigt, hvis I rent faktisk har brugt landsprisen primo på foderroer. Hvis ikke I har det, skal I selv til ultimo september 2018 regnskaberne rette værdiændringskonstanten på kreds- og eller ejendomsniveau i prisgruppen.

Sidst ændret 04-12-2018