This site requires JavaScript to be enabled
Seges Software
15 visninger

 

INDHOLD I APRIL IGANGSÆTNINGEN AF Ø90 DEN 26. APRIL 2018

 

Igangsætningen sker ved en serverigangsætning om natten mellem den 25. og 26. april. I den forbindelse er der ikke behov for, at der sker opdateringer af Ø90-programmet på DLBR-virksomhederne.

 

Summax

 

Tilmeld PDF-dokumenter

Fra Summax kan du selv tilmelde leverandører til at overføre PDF-dokumenter direkte til dit arkiv i Summax.

 

Forudsætningen er, at leverandøren er tilsluttet løsningen og kan sende PDF-dokumenter til webservicen.

I Summax kan du se en oversigt over leverandører, som er tilsluttet. Du bliver tilmeldt ved at sætte et flueben i kolonnen ”Tilmeld” i dialogen ”Tilmeld afsendere”.

 

Dialogen finder du i Summax, under menupunktet e-arkiv > Integrationer

Ved tilmelding bliver der automatisk oprettet et Samtykke, som fremover giver adgang til, at leverandører kan levere dokumenter til arkivet.

 

Eksempel på dialog: ”Tilmeld afsendere”

 

Se mere i vejledningen her:

Tilmeld leverandører til at sende PDF direkte til Summax

 

Brug af Alle-mappen

Alle-mappen er fjernet som valgmulighed, når dokumenter overføres til e-arkivet, eller når dokumenter flyttes via funktionen Rediger.

På denne måde fjernes fejlmuligheden for at komme til at vælge Alle-mappen, når dokumenter flyttes/uploades til arkivet.

 

Svartid ved åbning af store dokumenter

Der må påregnes nogen svartid, når store PDF-dokumenter skal vises fra Summax. For at gøre opmærksom på, at der er tale om et stort dokument, så vises størrelsen, hvis musen holdes over forstørrelsesglasset. Størrelsen vises for små dokumenter i Bytes, ellers i KB eller MB med 2 decimaler.

 

OCR-tekstgenkendelse - fejl er rettet

Der er rettet en fejl i OCR-håndteringen på små dokumenter. Nu bliver feltet ”Betalingsbeløb” og ”Betalingsdato” forsøgt opdateret, hvis det ikke er indsat fra leverandøren. Dette har blandt andet betydning for lønbilag fra Bluegarden, som placeres i mappen Regnskabsbilag.

 

Betalingsløsning Nordea-fejl er rettet

Der har været en fejl i betalinger af e-faktura fra Green-Line med Nordea betalingsløsningen. Fejlen opstod, fordi Green-Line ikke sender virksomhedsnavn korrekt på e-faktura. Det havde den effekt, at betalinger ikke kunne håndteres af Nordea. Fejlen er rettet.

 

Fejl ved valg af tags på bilag – fejl er rettet

Problemet med at vælge/oprette nyt tag er nu løst. Se kendte fejl for yderligere oplysninger om fejlen.

 

 

Sidst ændret 17-04-2018